Ingen ved hvornår det første guld blev fundet, men mange mener at guld er det første metal mennesker har kendt til. Arkeologiske fund viser da også at mennesket har haft guld helt tilbage til 40,000 f.Kr. En del af grunden skal findes i at guld er nemt at finde, og kan findes i naturen i sin rene form, hvor andre metaller skal graves op og forarbejdes. De første mennesker der der har stødt på guld, har formentlig fundet det i floder, hvor det forekommer mange forskellige steder på jorden.
Inkaerne refererede til guld som “Solens tårer”.
Helt fra begyndelsen tiltrak guldet. Selv historiske civilisationer der ikke har kendt til hinanden, har haft den samme tiltrækning, og fundet den samme skønhed i det gyldne metal. Overalt har guld været et symbol på skønhed, styrke og renhed, og i lige så høj grad rigdom og magt. De tidligste mennesker har været så betaget af metallet, at det blev forbundet med noget guddommeligt og med solen selv, hvilket kan ses fund af ceremonielle genstande og idoler helt tilbage fra Inkariget.
Guld blev en del af enhver menneskelig kultur. Både på grund af dens naturlige glans, men også på grund af dens formbarhed og modstandsdygtighed mod misfarvning og oxidering.
Der gik heller ikke lang tid før guldet blev til en industri og handelsvarer, og der efter til en betalingsform. Allerede i år 3000 f.Kr. begyndte Egypterne at smelte guld til guldbarer, og handle med dem, baseret på deres vægt. Det var dog først i det 7. århundrede at guld blev til en egentlig møntfod. Det skete da Lydianerne (et folkefærd fra lille asien) etablerede et valuta monopol, og introducerede en egentlig møntfod af guld mønter, der var stemplet for at garantere deres renhed og vægt. Lige siden, har næsten alle verdens regeringer lavet mønter som valuta.
I 50 f.Kr. begyndte romerne at udstede en guldmønt kaldet Aureus, som kommer fra det latinske ord for guld, Aurum. Det er også her betegnelsen Au, det kemiske symbol i det periodiske system, kommer fra.
Verdenshistorien her efter er en nærmest besættelse af guld. For at gøre det kort, er her en oversigt over nogle af de større historieske begivenheder, der har været helt eller delvist forårsagede af menneskets besættelse af det gyldne metal:
- 1363: Grundet mangel på guld, forbyder kong Edward d. 3. af England, at riddere bære guldringe, mænd generelt at bære klæder af guld, og brudgomme og tjenere blev forbudt at bære guld i nogen form. I 1380 beslutter Kongen af Castilien at forbyde alle spaniere, undtagen dronninger og prinsesser, at bære guldklæde eller smykker.
- 1500-tallet: Den europæiske invasion af Amerika, var i stor grad drevet af håbet om at finde guld, og historier om at de indfødte besad store mængder af guldsmykker. Det er også i denne periode legenden om El Dorado opstår.
- 1848: En mand ved navn John Marshall finder guldflager i et vandløb i Californien, hvilket bliver startskuddet til den berygtede guldfeber, også kendt som the California Gold Rush.
- 1868: I syd Afrika finder George Harrison guld i sin baghave. Det bliver starten til den afrikanske minedrift vi kender i dag, der står for omkring 40% af verdens udvundne guld.
Typer af guld
Kuld kommer i mange typer, blandinger, kvaliteter og forarbejdninger. De fleste der kender lidt til guld og guld smykker, har da formentlig også hørt om begrebet Karat. Karat bruges til at at bedømme gulds renhed, og er en skala på op til 24. Rent guld er 24 karat, det vil sige 24/24 guld. Lavest på skalaen er 10 karat, der er den amerikanske grænse for hvornår et smykke stadig kan sælges som værende guld.
Du kan læse mere om typer af guldsmykker, her.
alkemi
Alkymi (også stavet alkemi) er forsøget på at finde en videnskabelig måde til at frembringe guld. Det er gammel praksis er indhyllet i mystik og hemmelighedskræmmeri, og er en søgen, der har fanget menneskers fantasi i tusinder af år. Alkymiens mål gik imidlertid langt ud over blot at skabe nogle gyldne guldkorn, målet var ægte guld. Alkymiens udøvere søgte hovedsageligt at forvandle bly til guld. Og det var ikke kun landsby tosser, eller de grådige, men også veletablerede videnskabsmænd. For eksempel skrev Isaac Newton, bedst kendt for sit studium af tyngdekraften og sine bevægelseslove, også lange afhandlinger om alkemi.