“Baroque perler er ujævne og uperfekte, men på samme tid perfekte for mit mål om at lave unikke smykker til unikke individer.”
Sisse beskriver selv sine smykker som skandinavisk minimalistisk design med et feminint twist. Det kræver dog ikke mange sekunder at se at Sisses lille smykkeunivers er meget mere end det. Stilen er en leg med naturlige former og teksturer, der formår at forene det rå og uforarbejdede med det elegant.
Perler er en af hovedingredienserne i Sisse Dinesens smykker, og det er specielt her at kærligheden til naturen skinner igennem. Hvor mange perlesmykker indrammer og på mange måder forsøger at ophæve perlen som det perfekte, er Sisses smykker en hyldest til det organiske og naturlige, til de asymmetriske former og farvespil. Smykkerne formår på fineste vis at fremhæve naturens egne former i en legende kærlighedserklæring til det unikke.
Ud over perlerne, er udtrykket særligt båret af rå texture, i de støbte og hamrede guld og sølv overflader. De er specielt fremtrædende i Sisse Dinesens kollektioner: Hammer og Flame.
Hjemmeside: sissedinesen.com
Kontakt: sisse@sissedinesen.com